Artikler og b�ger om filosofi og psykologi.         
Teorier om psykologi, filosofi og sociologi.

Prostitution - Margaretha Järvinen

Originalt af Ole Abildgaard Mikkelsen, Gry Fjordbo Lending, Julie Trøjborg, Joachim Ohrt Fehler og Marianne With Bindslev.

Denne version er omskrevet og redigeret til webbrug af Joachim Ohrt Fehler.

Her præsenteres en række tilgange til fænomenet prostitution, med baggrund i Margaretha Järvinens bog Prostitution I Helsingfors: en studie i kvinnokontrol. Järvinen lægger an til en diskussion af forskellige definitioner af prostitution, som her vil blive gennemgået.

Forskningsmæssige indfaldsvinkler til prostitution

Järvinen skelner mellem tre samfundsvidenskabelige tilgange til/forskningstraditioner i relation til fænomenet prostitution:

  • Den socialhistoriske forskningstradition, indenfor denne tradition belyses de prostitueredes sociale forhold historisk i forskellige samfund. En stor del af denne forskning omhandler tiden omkring år 1900.
  • Den kriminologiske/juridiske forskningstradition, her behandles forskellige tiders forskellige lovmæssige forhold i forbindelse med prostitution samt forskellige kontrolformer i forbindelse hermed.
  • Den sociologiske og socialpsykologiske forskningstradition, indenfor denne tradition analyseres de sociale, økonomiske og psykologiske årsager og konsekvenser hhv. til og af prostitution, de sociale relationer indefor feltet. (NB: Järvinen anfører omkring 10 referencer indefor hver tradition primært fra 1970 og 1980'erne.)
Indefor den sociologisk/kriminologiske prostitutionsforskning skelner Järvinen endvidere mellem tre teoretiske perspektiver som har været fremherskende i den engelsksprogede og nordiske forskning:

  • Et funktionalistisk perspektiv
  • Et feministisk perspektiv
  • Et socialt interaktions-/kontrolperspektiv (Järvinen 1990, 10).
De to sidstnævnte kan ses som reaktioner på førstnævnte, hvilket vil blive beskrevet yderligere i følgende uddybning af de tre perspektiver.

Perspektiverne identificeres på baggrund af 1) analyser af det prostitutions- og seksualsyn, der ligger bag de forskellige perspektiver, 2) gennem analyser af de modeller som forskerne anvender til forklaring af prostitution og 3) ud fra de synsvinkler forskerne anlægger på fænomenet prostitutionskontrol (Järvinen 1990, 11,15). Med begrebet prostitutionskontrol menes de formelle og uformelle indsatser, som i forskellige samfund gøres (mod direkte parter; de prostituerede, kunder, alfonser mv.) med det for sigte at bekæmpe kønshandel/prostitution eller at styre den ind i socialt acceptable former (Järvinen 1990, 11).

Det funktionalistiske prostitutionsperspektiv

Dette perspektiv var primært fremherskende i forskningen indtil omkring 1970. Tilgangen betragter prostitution som et universelt fænomen i samfundet, da fænomenet har (menes at have) eksisteret i alle tider og i alle kendte samfund - gerne omtalt som "kvindens ældste erhverv". Altså et fænomen relativt uafhængigt af samfundets struktur og udviklingsniveau. Den funktionalistiske tilgang forklarer prostitution som en naturlig konsekvens af, at mandens seksuelle behov i mange tilfælde ikke kan opfyldes gennem de ikke-kommercielle tilbud samfundet tilbyder (Järvinen 1990, 11). Järvinen refererer til en såkaldt klassiker indenfor den funktionalistiske prostitutionsforskning, Kingsley Davis (1937), der med en Durkheim-inspireret tilgang hævder, at alternativet til prostitution er fuld seksuel frihed, hvilket ikke er muligt i kraft af institutioner som ægteskab og familie. Altså: Hvis ægteskabet skal bevares som en institution i samfundet må prostitution accepteres. Hertil kommer modeller for forklaring af prostitution, der bygger på argumenter om, at prostitution er en nødvendighed i kraft af mænds erhverv som sømænd, handelsrejsende etc., der hindrer disse i tilfredsstillelse af seksuelle behov i ægteskabeligt regi; "seksuel isolering". Herunder hører også forskellige forklaringer på prostitutionens nødvendighed i relation til mænd, der ikke kan opnå succes på det ikke kommercielle seksuelle marked; altså: Prostitution behøves i det funktionalistiske perspektiv som en ventil i relation til socialt, fysisk og psykisk handicappede mænd (Järvinen 1990, 12).

Et funktionalistisk perspektiv på prostitutionskontrol

Perspektivet opererer ikke med en decideret mulighed for, at prostitution hverken kan eller skal kontrolleres. En samfundsmæssig styrket kontrol at prostitution vil blot føre til, at den offentlige prostitution bliver mere diskret (Järvinen 1990, 13). Prostitutionskontrol kan indenfor det funktionalistiske perspektiv desuden have direkte negative konsekvenser i kraft af den tidligere nævnte sikkerhedsventilfunktion i relation til de seksuelt isolerede. Altså argumenter om, at prostitution er nødvendighed for at kunne holde antallet af voldtægter og andre seksuelle overgreb nede. Indenfor perspektivet skal prostitutionskontrollen primært rettes mod forskellige utilsigtede følgevirkninger af prostitutionen i form af forskellige former for misbrug, kriminalitet med videre. Det er disse følgevirkninger der bør bekæmpes fremfor selve prostitutionen, der grundlæggende er en privat sag mellem udbyder og efterspørger (Järvinen 1990, 14).

Det feministiske prostitutionsperspektiv

Det feministiske perspektiv på prostitution er primært udviklet i 1970 og 1980'erne og bygger på en opfattelse af, at prostitution er tæt knyttet til et ulighedsforhold mellem mænd og kvinder i et patriakalsk samfund (Järvinen 1990, 14). Manden efterspørger kønshandel og kvinden udbyder, hvilket afspejler en kønsskæv fordeling af sociale, økonomiske og politiske ressourcer i samfundet: Kvinders underordnede position i samfundet gør at kvinder i visse situationer må sælge sin krop for at kunne opnå ellers uopnåelige socioøkonomiske fordele. I modsætning til det funktionalistiske perspektiv er prostitution ikke en universel, tidløs størrelse, men et fænomen, som defineres af og forandres med magtfordelingen i samfundet (Järvinen 1990, 15). Altså et fænomen, som er afhængig af tid og rum og ikke en "naturlig ting" i ethvert samfund til alle tider.

Endvidere er prostitution i det feministiske perspektiv et udtryk for et patriarkalsk seksualsyn, hvor mænd betragtes som seksuelle og kvinder som aseksuelle (Järvinen 1990, 15). Dette seksualsyn gennemsyrer hele det funktionalistiske prostitutionssyn, som det feministiske perspektiv forsøger at opponere imod, og opererer med forskellige egenskaber knyttet til hhv. mænds og kvinders seksualitet, hvor mænds seksualbehov i kraft af naturkræfterne ikke kan underordnes ægteskabet og kvinders seksualbehov er underordnet og sekundært i forhold til kvindens reproduktive funktioner (Järvinen 1990, 16).

Et andet vigtigt udgangspunkt i det feministiske prostitutionsperspektiv er, at kønshandel er et udtryk for den varegørelse/ kommercialisering af kvindekroppen, der sker i samfundet bl.a. i form af reklame, eller som Järvinen udlægger perspektivet:

"Kvinnokroppens status som handelsvara, ett fenomen som kan köpes, änvendes och udbytas, utgör den naturlige bakgrunden för en regelrätt könshandel." (Järvinen 1990, 16).

Det feministiske perspektivs forklaringsmodeller

I det feministiske perspektiv anvendes forklaringsmodeller på hvorfor visse kvinder bliver prostituerede, der kan relateres til sammenhænge mellem økonomiske problemer, begrænsede muligheder på arbejdsmarkedet og social rodløshed. Herunder også forskellige former for overgreb tidligere i kvindens liv. Sammenhængene er dog ikke direkte, men knyttet til de kønsroller, der dikterer at mænd har ret til at kræve seksuelle tjenester af kvinder for kapital (Järvinen 1990, 17). Ifølge det feministiske perspektiv er de prostituerede ikke psykiske eller sociale afvigere i traditionel betydning som i det funktionalistiske perspektiv, men kvinder i en underordnet social position. Samme pointe kan siges at gælde i relation til de mandlige kunder, der i modsætning til opfattelsen i det funktionalistiske perspektiv ikke forenklet ses som seksuelt isolerede, men som "ofre" såvel som kvinderne i forhold til et samfund præget af en række bestemte kønsrolleopfattelser (Järvinen 1990, 18). Altså for mange mænds vedkommende ganske almindelige mænd, der ikke kan matche samfundets krav til manden i relation til at være dominerende indenfor sociale, økonomiske og seksuelle områder, hvilket begrænser mandens muligheder for at vise intimitet og svaghed. Disse mænd vælger at deltage i prostitution fordi det mandsdominerede samfund tilbyder muligheden. At anvende denne mulighed løser dog ikke mandens problem på længere sigt; det er en kortvarig frihed kan opnås ved den umiddelbare forløsning. (Järvinen 1990. 19).

Det feministiske perspektiv tager endvidere højde for, at der er andre betydninger knyttet til det benytte sig en prostitueret som mand end blot den seksuelle tilfredsstillelse og udløsningen som sådan. Der er nemlig også knyttet en række betydninger omkring spændingen ved en uforpligtende relation, ligesom det også gennem prostitution kan være muligt at købe sig retten til at være svag, passiv eller underdanig, hvilket samfundet ellers ikke tillader. Desuden påpeges det indenfor perspektivet, at de seksuelt isolerede, ifølge forskningen, er underrepræsenterede blandt prostitutionskunderne (Järvinen 1990, 18). Alt i alt lægger det feministiske perspektiv afstand til et universelt, biologisk seksualsyn kendetegnet ved essens-tankegang - og prostitution er ikke blot et spørgsmål om seksualitet, men også om kønsrelateret magt (Järvinen 1990, 19).

Et feministisk perspektiv på prostitutionskontrol

I forhold til prostitutionskontrol anlægger en stor del af den feministiske forskning den kritiske vinkel, at den udførte kontrol i mange tilfælde har været rettet mod de prostituerede kvinder, som er blevet betragtet som "afvigere", jf det funktionalistiske perspektiv. Den prostituerede kvinde er ved megen kontrol opfattet som den, der afviger fra de for kønnet gældende normer ved at være polygam, hvilket ikke knyttes til den kvindelige seksualitet, men derimod til mandens, hvis praksis i relation til prostitution tolkes som naturlig i kraft heraf (Järvinen 1990, 20). Endvidere har den feministiske forskning taget afstand fra de former for prostitutionskontrol, der søger at kontrollere kvinden på baggrund af, at det er hende der antages at være den opsøgende i forbindelse med indgåelse af en prostitutionsforretning. Dette med baggrund i argumenter om, at den mandlige kundes praksis ligeledes er synlig og opsøgende (Järvinen 1990, 21). Prostitutionskontrollen har i et feministisk perspektiv været en generel kontrol af den kvindelige seksualitet i og med, i og med det at resocialisere de prostituerede kvinder også har drejet sig om at sætte grænserne for tilladt og ikke-tilladt kvindelig seksualitet og holde den kvindelige seksualitet indenfor socialt acceptable rammer. Prostitutionskontrollen har desuden betydning for opfattelsen af den traditionelle kvinderolle. I kraft af, at der findes en kvindekategori der er "den prostituerede" eller "luder" hvortil er knyttet en lang række negative betydninger og konnotationer. Herved fremstår den ikke-prostituerede kvinde som idealet for kvindelighed. Eksistensen af kategorien "den prostituerede kvinde" kommer hermed til at fungere som et værktøj, der holder kvinden på dydens smalle, monogame, driftløse sti (Järvinen 1990, 22).

Det social konstruktivistiske perspektiv

Det social konstruktivistiske perspektiv er udviklet sideløbende med det feministiske perspektiv og der er da også en række fælles træk ved de to perspektiver. Et socialt konstruktivistisk perspektiv er bl.a. kendetegnet ved følgende aspekter:

  • Prostitution er et relativt begreb - altså en social konstruktion, hvis indehold varierer afhængig af tid og rum. Det er altså vigtigt at sætte prostitutionen i relation til de øvrige seksuelle relationer, der findes i samfundet.
  • Perspektivet betoner vigtigheden af ikke at operere med en fast definition af prostitution, men fokuserer i stedet på at operere med fornderlige definitioner, der tager højde for konkrete samfundsmæssige forhold.
  • Perspektivet lægger vægt på den sociale kontrols betydning for prostitutionen. Det primære er ikke individuelle årsager til prostitution eller på psykosociale konsekvenser heraf, men på interaktionen mellem subjekt og objekt for kontrollen af prostitutionen (Järvinen 1990,23).
  • Perspektivet analyserer prostitution som en karriere, og ikke bare som noget "fast" eller en "kerne" (definitivt/statisk) ved den enkelte prostituerede, men noget som varierer i intensitet og engagement over tid (Järvinen 1990,24). Prostitution er altså knyttet til praksis.

Prostitutionsbegrebets relativitet

At prostitution er et relativt begreb er centralt i et socialt konstruktivistisk perspektiv. Prostitution skal ses i relation til andre former for seksuelle relationer i samfundet. Det kan være svært at sætte en entydig grænse mellem, hvornår der er tale om en prostitutionsforbindelse eller ej. Overgangen fra det normale, i betydningen socialt acceptabel og ikke prostitutionsforbundne til det afvigende prostititionsforbundne bliver glidende og altså afhængig af den sociale definitionsproces (Järvinen 1990, 24).

At definere begrebet prostitution

I forhold til at definere prostitution nævner Järvinen en række ktiterier som traditionelt anses for at skulle være til stede for at kunne afgrænse prostitution fra andre seksuelle forbindelser: 1) Kommersialitet, 2) promiskuitet, 3) ikke-selektivitet, 4) tilfældighed/kortvarighed samt 5) mangel på følelsesmæssigt engagement (Järvinen 1990, 24,25). Ud fra en række kritikpunkter kan dog være problematisk at operere med disse kriterier i et socialt-interaktionistisk perspektiv:

  • Kommersialitet som sådan må være en del af enhver prostitutionsdefinition - ingen prostitution uden et økonomisk element. Men når det er sagt, må man også tage højde for, at det kan være umuligt at afgøre, om den økonomiske transaktion er forbundet med den seksuelle handling eller ej. Man kunne forestille sig situationer, hvor den ene part ikke direkte forbinder den seksuelle handling med betalingen (Järvinen 1990, 25). Man kunne her forestille sig et ægteskab, den ene part reelt forbliver i pga.- økonomisk stabilitet og sikkerhed, jf. kategorien "holdne kvinder".
  • Promiskuitet som kriterium er særligt knyttet til en funktionalist tradition og et særligt kvindesyn. Kriteriet kan derfor være svært at anvende ud fra et socialt interaktionistisk perspektiv. Man kunne fx forestille sig prostituerede med kun meget få eller evt. kun en kunde - eller sågar indenfor rammerne af et ægteskab (Järvinen 1990, 26).
  • Ikke-selektivitet som kriterium for, om et forhold kan siges at kunne defineres som prostitution er særligt fremherskende i en funktionalistisk tilgang, hvor kun mandens vilje og evne til at betale er afgørende. Meget forskning peger på, at mange prostituerede er ganske selektive, fx i forhold til etnicitet, seksuelle præferencer, socialt tilhørsforhold, udseende eller lignende. Samme former for selektivitet kan desuden tillægges kunderne, hvorfor megen prostitution faktisk vil været præget af stor grad af selektivitet (Järvinen 1990, 26).
  • Tilfældighed/kortvarighed som kriterium for definition af prostitution kan kritiseres på baggrund af, at mange prostituerede har deciderede stamkunder, ligesom man også kan forestille sig prostitution som rækker ud over den tid den seksuelle forløsning kræver - f.eks. i form af betalte rejser med videre. Ægteskabelig prostitution står også i modsætning hertil. Megen gadeprostitution er dog kendetegnet ved netop dette kriterium (Järvinen 1990, 26).
  • Mangel på følelsesmæssigt engagement som kriterium kan ligeledes tilbagevises/kritiseres ud fra prostitutionsforskningen. Forholdet mellem den prostituerede og kunden - særligt i forbindelse med stamkunder - kan være forbundet med "ægte" følelser, omsorg, varme, forelskelse - både fra den ene og den anden parts side. Hvis manglende følelsesmæssigt engagement skal være et absolut prostitutionskriterium ville mange kommercielle seksuelle relationer falde udenfor definitionen på prostitution (Järvinen 1990, 27).
Alt i alt er der altså problemer i forbindelse med ovenstående kriterier, fordi de ikke definitivt kan afgrænse fænomenet prostitution fra andre seksuelle relationer. Kriteriet om kommersialitet er dog ikke til at komme udenom - om end der kan være gråzoner, hvor kriteriet ikke rækker. De øvrige fire kriterier er dog ikke af den grund uvigtige, da de præger diskurser om prostitution samt den sociale virkelighed, som mange prostituerede befinder sig i samt influerer på forskning og kontrolpolitikker (Järvinen 1990, 27). På baggrund af ovenstående vælger Järvinen at definere de fem karakteristika som variabler i stedet for definitive kategorier.

Variabler til at definere prostitution i forhold til andre seksuelle forbindelser (Järvinen 1990, 28):
Ikke prostitutions-forbindelser Variabler Prostitutions-forbindelser
Lav Kommersialitet Høj
Lav Antal relationer Høj
Høj Selektivitet Lav
Høj Antal langvarige relationer Lav
Høj Følelsesmæssigt engagement Lav

Ikke prostitutionsforbindelser

Pointen er her, som tidligere nævnt, at prostitution ikke kan analyseres løsrevet fra de seksuelle forbindelser, som samfundet definerer som værende ikke-prostitutionsforbindelser. Altså en understregning af begrebets relativitet.

Det blev tidligere nævnt, at kategorien "den prostituerede" er med til at skabe en distinktionen til den "normale kvinderolle". Ovenstående figur kan betragtes i lyset heraf. Omkring den "normale kvinderolle" understreger Järvinen:

"Gränsen mellan normalt och onormalt är, enligt detta perspektiv, oklar men den sociale definitions- och kontrollprocessen stäver mod en klarere distinktion mellan prostitution och andra sexuella relationer, och ännu viktigare: mellan prosttuerade kvinnor och andra kvinnor." (Järvinen 1990, 30)

Det vil altså alt i alt sige, at det kan være problematisk at anvende kriterier, der bygger på andet end kommersialitet. Eller med andre ord: Andre kriterier kan nemt komme til at bygge på et ganske bestemt normativt grundlag for, hvad en kvinde bør og ikke bør i kraft af sit køn.

Den sociale kontrols betydning i et socialt interaktions perspektiv

Som nævnt står et fokus på prostitutionskontrollen i en analyse af prostitution centralt i perspektivet. Prostitutionskontrollen former prostitutionen og prostitutionen former kontrollen. Begge begreber er resultater af komplicerede sociale definitionsprocesser og er altså ikke en naturkategori (Järvinen 1990, 30). Altså atter en betoning af fraværet af essens.

Järvinen understreger endvidere, at det centrale spørgsmål i en socialkonstruktivistisk analyse af prostitution ikke er, hvorfor visse personer bliver prostituerede eller prostitutionskunder, men hvordan mennesker bliver defineret som prostituerede eller prostitutionskunder (Järvinen 1990, 30).

I en en socialkonstruktivistisk analyse af prostitution som social afvigelse, ser Järvinen følgende centrale spørgsmål: 1) Hvilke regler og normer bryder den prostituerede med - hvorfor anses prostitution for et problem i samfundet? 2) Hvilke processer er relevante for at en person identificeres som prostitueret eller prostitutionskunde? 3) Hvilke effekter har identificerings-/kontrolprocessen for individet, den prostituerede, prostitutionskunden og for samfundet? (Järvinen 1990, 30).

Järvinen fortsætter med diskussion af forskellige prostitutionskategoriseringer, der bl.a. bygger på parametre som offentlighed, eksklusivitet og social status. Disse parametre er forbundne; jo mindre offentlighed og jo mere eksklusivitet - des mere status (Järvinen 1990, 33,34,35).

Litteratur

Järvinens, Margaretha (1990): Prostitution I Helsingfors: en studie i kvinnokontrol, Åbo Academy Press, Åbo

Print teksten

  Til forsiden :: Tip en ven :: Søg :: Kontakt   Hvad er:   Sociologi  :: Filosofi  :: Psykologi