Artikler og b�ger om filosofi og psykologi.         
Teorier om psykologi, filosofi og sociologi.

Den maskuline dominans - Pierre Bourdieu

Af Joachim Ohrt Fehler
Pierre Bourdieu diskuterer køn, ligestilling og diskrimination i hans bog, "Den maskuline dominans", hvis formål er at undersøge symbolsk vold, der eksisterer mellem kønene. Ikke alle Bourdieus begreber der bruges her vil blive forklaret. Derfor kan det være fordelagtigt på at have læst en introduktion til Bourdieu.

Køn

Bourdieu ser køn udfra to vinkler. Den ene er det biologisk adskilte køn, der eksisterer gennem anatomiske forskelle, f.eks. kønsorganer og bryster. Den anden er en social konstruktion af køn, som et historisk skabt fænomen. Han mener dog ikke at grænserne mellem disse to vinkler er så entydige. Tværtimod ser han en lang historisk proces hvor de sociale konstruktioner af køn opstår relationelt og bliver opfattet som naturlige forskelle frem for socialt konstruerede. Han siger at der er sket en omvending af årsag og virkning i relationen mellem det socialt konstruerede og anatomiske køn. Bourdieu mener, at der igennem historien har været en tendens til ubevidst at udelukke en del ligheder mellem kønnene og lægge vægt på forskellene. Dette er blevet til en særlig form for androcentrisk logik, der bygger på en overdetermineret distinktion mellem mand og kvinde. Hvor det feminine ses som et passivt objekt for udveksling, mens det maskuline opfattes som et aktivt subjekt. Altså ser han køn som én form for habitus, der i kraft af socialt konstruerede skemaer af de anatomiske tegn på kroppen udøver en symbolsk vold der er meget determinerende for muligheder og begrænsninger for det enkelte køn (Bourdieu 1999, 10-11, 15-16, 18, 22-24, 34 og 61).

I studiet af køn advarer Bourdieu mod at benytte de ubevidst internaliserede skemaer, der netop er resultatet af den maskuline dominans. Altså må forskeren for at transcendere disse skemaer forsøge at objektivere sig selv i den videnskabelige praksis (Bourdieu 1999, 12).

Bourdieu kritiserer andre tænkere, hvis identitet ikke bliver specificeret, for at overse de dybereliggende mekanismer, der skaber overensstemmelse mellem de kognitive og de sociale strukturer og herigennem konstruerer den doksiske erfaring af den sociale verden. Naturaliseringen af kønsforskellene får altså den symbolske effekt, at den maskuline orden er legitimeret og derved ikke behøver selvretfærdiggørelse, da der altid kan henvises til den naturlige kønsforskel (Bourdieu 1999, 16-17). Omkring diskursen om den "frigjorte" kvinde, der har brudt med normerne for feminin tilbageholdenhed, siger Bourdieu at deres såkaldte "frie" anvendelse af deres krop stadig er underlagt det maskuline synspunkt, fordi de stadig benytter sig af tiltrækning, forførelse og selektiv afvisning, som traditionelt hører til de feminine dyder og derved benytter de dominerede de kategorier, der er konstrueret udfra de dominerendes synspunkt (Bourdieu 1999, 42 og 48). Her vises det hvordan de dominerede ubevidst er med til at acceptere og reproducere de skemaer for tænkning og handling, som udgør den symbolske vold. Herigennem biddrager de altså til deres egen dominering (Bourdieu 1999, 53) Herved fremgår en af pointerne om den symbolske magts karakter; at den ikke udøves uden medvirken fra dem, der lider under den, i kraft af at de selv konstruerer den (Bourdieu 1999, 55). De mænd, der går ind for kvindefrigørelsen holder stadig kønsdistinktionen og dominansen ved lige f.eks. ved ikke at deltage mere i husarbejde eller ubevidst at udelukke kvinder fra indflydelse (Bourdieu 1999, 78). Uden at vi vil uddybe dette yderligere her, er det vigtigt at forstå, at Bourdieu ikke kun ser det maskuline som dominerende over det feminine, men også lægger vægt på, at der er andre former for symbolsk vold, som det maskuline underlægges f.eks. æresfølelsen.

Der er i nyere tid sket visse skift i forholdet mellem kønnene f.eks. har kvinder fået formelle friheder med hensyn til stemmeret, uddannelse og adgang til alle professioner, men Bourdieu pointerer, at symbolsk vold stadig eksisterer. Den fungerer gennem kvinders selvudelukkelse fra mandsdominerede dele af samfundet eksempelvis job og uddannelse, som er et resultat af de socialt skabte opfattelser af kønsforskelle (Bourdieu 1999, 54). Det største skift ser Bourdieu i forhold til, at den maskuline dominans ikke længere opfattes som en selvfølgelighed (Bourdieu 1999, 113). Han mener dog ikke, at bevidstgørelsen er nok, til at fjerne den symbolske vold det feminine er udsat for. Dette er Bordieus centrale kritikpunkt af både marxisterne og feministerne, idet de efter hans opfattelse har for stor tiltro til, at bevidstgørelsen kan fjerne dominansen. Selv ser han de dagligdags praksiser der eksisterer før bevidstheden og som konstruerer bevidstheden som ligeså vigtige for kvindefrigørelse (Bourdieu 1999, 56-57). Dette synspunkt fremgår tydeligt af følgende citat:

"Det er fuldstændigt illusorisk at tro , at den symbolske vold kan besejres alene ved bevidsthedens og viljens våben, for dens virkninger og betingelserne for dens virkningsfuldhed er varigt indskrevne i kroppens inderste i form af dispositioner." (Bourdieu 1999, 54).

Seksualitet

På baggrund af kønsdistinktionen argumenterer Bourdieu for en socialt konstrueret seksualitet, der også er kønsopdelt. Der tales for mændenes vedkommende om erobringens logik, som går ud på at kønsakten ses som udadvendt, aggressiv, dominerende, besiddende og især fysisk. Samtidigt er der prestige i de seksuelle erobringer, hvilket f.eks. udtrykkes gennem den praksis hvor mænd praler af deres seksuelle forhold. Kvindernes seksuelle indlæring fokuserer på følelser fremfor det fysiske. Her er seksualitet ikke nødvendigvis forbundet med penetration, men også tale, kærtegn og anden berøring (Bourdieu 1999, 30). Bourdieu mener, at den form for symbolsk indespærring som kvinderne er udsat for også kommer til udtryk i påklædning, gennem tildækning og besværliggørelse af aktiviteter ved f.eks. høje hæle, kjole osv. Derudover mener, han at kvindernes kropsholdning er nært forbundet til en kønsspecifik moralsk holdning. Det siges, at kvinderne symbolsk er socialiseret til resignation, diskretion og derigennem er selvsikkerhed utænkeligt for kvinder (Bourdieu 1999, 41-42 og 45).

Bourdieu har i forbindelse med den maskuline dominans hovedsageligt beskæftiget sig med det kabylske samfund, hvilket kan give visse metodiske problemer i forhold til overføringen af iagttagelser i en kultur til den danske. Om dette siger Bourdieu,

"Den underkastede kropsholdning, der påtvinges de kabylske kvinder, er i højeste grad af den, der endnu i dag påtvinges kvinderne i USA som i Europa, og som adskillige iagttagere har vist det, består den i nogle få imperativer: smile, sænke blikket, accepterer afbrydelser osv. (Bourdieu 1999, 40)." Desuden argumenterer Bourdieu for at der er visse betingelser der gør at det fordelagtigt netop at analysere det kabylske samfund. Først er deres traditionelle samfund i stort omfang bevaret gennem tiderne. Dernæst mener han at etnologisk forskning viser at den europæiske kultur har baggrund i den middelhavskultur som det kabylske samfund er udtryk for (Bourdieu 1999, 13). På dette punkt kan Bourdieu kritiseres fordi det er problematisk at han overfører konklusioner fra en kultur til en anden.

Den feminine seksualitet bliver fremlagt som følelsesmæssig, passiv og intim i relation til den maskuline fysiske, aktive og erobrende seksualitet. Om seksualiteten siger Bourdieu også at heteroseksualitet er konstrueret som det universelt normale som alle andre former for seksualitet bliver sammenlignet med (Bourdieu 1999, 109). Han mener, homoseksualiteten er knyttet til en særlig praksis omkring det seksuelle, og ikke til anatomiske tegn på kroppen. Derved bliver det muligt at skjule sig for den symbolske vold, som de kollektive opfattelser konstruerer (Bourdieu 1999, 149-150). Denne forståelse, kan overføres til prostitution, fordi det er en særlig seksuel praksis, der også kan skjules.

I forbindelse med prostitution siger Bourdieu at vagina, som idémæssig konstruktion, er forbundet med hemmelighed, helligdom og tabu. Prostitution adskiller den sig fra den normale seksualitet, ved at tage betaling for den seksuelle ydelse. Handel med sex bliver stigmatiseret i den fælles bevidsthed, hvilket udelukker at en kvinde kan vælge at blive prostitueret uden følger. Det at blive prostitueret har den konsekvens at bryde med den almene doxa omkring kroppen som seksuelt objekt, kun kan gives som en gratis offergave. Bourdieu påpeger, at den maskuline erotik godt kan rumme at betale for en seksuel ydelse, fordi manden stadig forbliver det aktive subjekt, der bruger kvinden, som det passive objekt (Bourdieu 1999, 26).

Litteratur

Bourdieu, Pierre (1999): Den Maskuline Dominans. Tiderne Skifter: København

Læs mere om Pierre Bourdieu og begreberne habitus, felt, kapital og symbolsk vold.
Print teksten

  Til forsiden :: Tip en ven :: Søg :: Kontakt   Hvad er:   Sociologi  :: Filosofi  :: Psykologi