Diskurs og lingvistik ifølge Fairclough og Foucault

Af Joachim Ohrt Fehler

Norman Fairclough siger at han i forbindelse med diskurs benytter Michel Foucaults arbejde. Dog bruger han Foucaults arbejde i forbindelse med lingvistiske redskaber. Dette skaber et problem da denne sammenblandning, af Foucault selv, frarådes. Denne kombination af lingvistik og Foucaults diskurs opfattelse giver nogle konsekvenser for Norman Faircloughs diskursanalyse.

I afsnittet "The field of discursive events", siger Foucault at der er visse problemer forbundet med at analysere diskursivt.

If one wants to apply the concept of discontinuity systematically (that is, to define it, to use it in as general a way as possible and to validate it) to these domains-so uncertain of their frontiers and so indecisive in their content-witch are called the history of ideas, thought, science, knowledges [connaissances], a certain nuber of problems arise (Foucault, 1968, p 302).

På samme side siger han desuden "It is necessary to abandon those readymade syntheses, those groupings witch are admitted before any examination" (Foucault, 1968, p 302). Her taler han om de forhold der i en periode skaber en fastlagt måde at give noget andet mening på. Disse fastlagte måder at forstå udfra ændrer sig til tider og kan ikke ophøjes til universielt gælede regler. Eksempelvis mener han at det er problematisk at analyserer diskurs og udtalelser efter fastlagte lingvistiske regler fordi man på denne måde tillægger udtalelserne nogle atributter som kommer fra teorien og ikke udtalelserne. Udtalelserne skal ifølge Foucault ses som unikke hændelser der kun kan forbindes med andet hvis de selv er med til at skabe denne forbindelse. Altså ville Foucault havde været yderst uenig med Faircloughs måde at benytte lingvistiske analyser til at analysere diskurser. Når Fairclough siger at brug at et begreb som "bør" betyder noget helt særligt ville Foucault mene at dette var et overgreb mod den udtalelse der bliver analyseret. Dette grunder i at udtalelsen bliver påført en fortolkning af udtalelsen og derved ophører med at være den selvsamme udtalelse. Helt konkret siger Foucault følgende,"..., a statement is always an event that neither language nor meaning can completely exhaust (Foucault, 1968, p 308)." Derudover siger han følgende:

In fact the systematic effacement of merly given units makes it possible, first, to restore to the statement its singularity as an event. It is no longer regarded merly as the intervention of a linguistic structure, nor as the episodic manifestation of a deeper significance than itself (Foucault, 1968, p 308).

Herved kan det ses at Fairclough benytter diskurs med udgangspunkt i nogle helt andre forudsætninger end Foucaults. Den lingvistiske tilgang til diskurs skaber nogle afgrænsede rammer der styrer fortolkningen af de begreber der benyttes. Dette er ikke kun en kritik af Fairclough, men af alle former for lingvistisk analyse.

Litteratur

Foucault, Michel (orig: 1968): On the archaeology of the sciences: Response to the epistemology circle

Udvalgte artikler

Filosofi: Dekonstruktion Her introduceres dekonstruktionen som er en filosofi Jaques Derrida grundlagde.

Psykologi: Sigmund Freud og psykoanalysen Her fremlægges psykoanalysen som er en af de væsentligeste psykologiske retninger.

Filosofi: Ludwig Wittgenstein: Fra logik til sprogspilsteori Her skildres de to meget forskellige filosofiske sprogteorier som Wittgenstein beskæftigede sig med.

Sociologi og psykologi: Introduktion til Pierre Bourdieu Om begreber og videnskabsteori hos Bourdieu, som i høj grad benyttes indenfor sociologien og psykologien.

Filosofi: Aristoteles logik og metafysik En gennemgang af Aristoteles filosofi om logik og metafysik.