Keynesianisme
Originalt af Rasmus Koberg Christiansen, Line Groes, Liselotte Klint, Joachim Ohrt Fehler, Katrine Mortensen og Nikolaj Nørgaard.
Denne version er omskrevet og redigeret til webbrug af Joachim Ohrt Fehler.
John Maynard Keynes har spillet en
meget stor rolle for nutidig makroøkonorni og har dannet grundlag for
statsinterventionerende politik i forhold til markedet. l denne sammenhæng
vil der blive lagt vægt på en beskrivelse af den socioøkonomisk
tankegang som antages indenfor keynisianismen.Grundlaget for, at staten skal have en regulerende effekt på markedet er, at den styrer efterspørgslen og dermed priser og udbud. For at skabe større udbud, sættes flere folk i arbejde, gennem den øgede produktion. l tilfælde af arbejdsløshed vil staten således øge sit forbrug, for at sætte flere penge i omløb og derved skabe større efterspørgsel på markedet, hvilket sætter flere i arbejde, som skaber større forbrug fordi pengestrømmen er større, hvilket forøger efterspørgslen og så videre. Dette kaldes multiplikatormodellen, hvor staten kan lave et overslag over, hvilken effekt det vil have på den samlede pengestrøm. Det er således efterspørgslen, staten regulerer.
Grundlæggende er keynisianistisk tankegang meget uening med den liberalistiske, idet den liberalistiske lægger stor vægt på, at samfundet og dets udvikling holdes oppe af enkelte individers muligheder for at skabe forandring gennem minimal statsintervention, hvor keynisianismen lægger stor vægt på, at central regulering virker fordelagtigt på det samlede gode. Ideen bag Keynes "Grand Theory" var at finde en løsning på arbejdsløsheden, som han ikke mente at kapitalismen selv havde indbygget midler til at løse. Konteksten, som Keynes "Grand Theory" blev skabt i, var 2. verdenskrig i England, hvor det var et problem at finde midler til at finansiere krigen. Disse midler kunne skabes ved at sende flere penge i omløb og dermed accelerere pengestrømmen i samfundet, hvormed staten også fik flere penge ind og dermed kunne betale for krigen. (Ekelund og Hébert, 1990, pp. 511-536)
Keynes mener, at mennesker i almindelighed og forbrugerkultur i særdeleshed er præget af konservatisme og vaner. Forbrugsmønstre ændres langsomt over tid. Specielt i tilfælde af usikkerhed vil handlingsmønstre styres af en forudsætning om, at tingene fortsætter som de har været hidtil, medmindre der er stærke indikationer på det modsatte (Elliot, 1996, p. 35). Dette står i modsætning til for eksempel rational choice teorien, som vil vurdere en hurtig og radikal ændring af adfærd, hvis prisen ændres. Han mener, at individualistisk kapitalisme, hvor individerne gennem udøvelse af egen interesse, bidrager meget til økonomisk effektivitet. Kapitalismen kan klandres for sine defekter og overgreb, men er den bedste beskyttelse af personlig frihed, fordi den udvider handlerummet for et personligt valg. Denne mulighed for personlige valg sikrer også livsudfoldelsens forskelligheder. For at bøde for kapitalismens defekter, som er manglende evner til at sikre fuld beskæftigelse og ulige distribution af rigdom, skal der indføres en central kontrol og foretages en stor udvidelse af de traditionelle funktioner for staten (government). (Elliot, 1996, p. 40)
Keynes mener, at statens regulerende rolle er en nødvendighed for at støtte op omkring private initiativer og investeringer. Statens omfang skal ikke nærme sig en socialistisk stat, men skal dog, i forhold til før anden verdenskrig, udvide sit handlerum for finans- og pengepolitik. l perioden herefter har Keynes ideer om statens rolle i samfundet udviklet sig til at danne en form for fundament for hele velfærdtankegangen, hvor staten ikke reduceres til det minimale, men overtager en række funktioner og breder sig til en række områder, som ikke var almindeligt før 60eme og 70erne.
Opsamling af keynesianisme
Handlingsmønstre er præget af træghed i forhold til forandringer, specielt i tilfælde af usikkerhed. Kapitalisme har sine styrker ved personlig frihed og økonomisk effektivitet. Bivirkningerne kan afhjælpes gennem styring og regulering fra central side. Styring og regulering ses ikke som en forhindring for udvikling og privat initiativ (investering), men fordrende for samme.Litteratur
Ekelund, R & Hérbert, R. (1990): "A History of Economic Theory and Method". Singapore: McGraw-HillElliot, J. E. (1996): "Philosophical foundations of social Economics" fra "Social Economics, Premises, findings and policies. New Developments in Social Economics" edited by Edward J. O'Boyle (1996). London: Routledge
Udvalgte artikler