Kritisk rationalisme
Originalt af Line Groes, Berit Mathiesen, Joachim Ohrt Fehler og Johan Iversen.
Denne version er omskrevet og redigeret til webbrug af Joachim Ohrt Fehler.
Kritisk rationalisme opstod som en
reaktion på positivismens bekendelse til absolut viden gennem induktion.
Karl Raimund. Poppper var en af hovedkræfterne bag denne videnskabsteori
(Gilje og Grimen, 1995, p.66). En af parolerne for kritisk rationalisme er evnen
til at stille sig kritisk overfor egne og andres erfaringer.
Kritisk rationalisme ligger ligesom
positivismen indenfor empiricismen, hvilket betyder at de beskæftiger
sig med det der kan observeres. Dens ontologi er derved det, der er tilgængeligt
for sanserne, det observerbare. De kritiske rationalister har et andet syn på
objektivitet end positivisterne. Hvor positivisterne mener, at virkeligheden
er objektiv og derfor indiskutabel, mener kritisk rationalisme, at objektiviteten findes
når der blandt fagfolk er dannet en intersubjektiv enighed.
Betingelserne, der skal være
til stede for frembringelsen af viden, er objektive og falsificerbare teorier,
hvilket forudsætter deres metodologi; deduktion. Her genereres en hypotese,
hvoraf man udleder empiriske konsekvenser, som afprøves gennem observation.
Teorierne kan kun falsificeres, og man kan aldrig bevise teorien. Dette skyldes,
at Popper mener at induktion ikke er mulig. Grunden er, at man ifølge
ham, kun har et endeligt antal observationer og derfor ikke kan bevise at noget
er universelt, fordi vi aldrig kan vide om det vil være anderledes i fremtiden
(Gilje og Grimen, 1995, p.70). Et andet aspekt man altid skal være opmærksom
på er, at alle observationer er teoriladede. Det skyldes, at man ikke
kan observere uden at være klar over, hvad der skal observeres. Derfor
findes der ikke teori-uafhængig observation.
Videnskabelige hypoteser skal udelukke
mindst et forhold i universet for at det kan kaldes videnskab. Videnskabeligheden
ved en teori stiger, jo nemmere det er at falsificere den. Ved at gøre
den nem at falsificere bliver den mere informativ, og derved brugbar (Andersen,
1992, p.107).
Kritik af kritisk rationalisme
Intersubjektivt betyder mellem mennesker, hvilket ikke er det samme som objektivt. Disse forhold sætter kritisk rationalisme lig hinanden. Herigennem kritiseres de kritiske rationalister for hverken at være kritiske eller rationelleLitteratur
Andersen, H.(RED) (1992): "Sociologi- en grundbog til et fag". København: Hans Reit-zels Forlag.Gilje, N. og Grimen, H. (1995): "Samfunnsvitenskapenes forutsetninger". Oslo: Universitets forlaget.