Liberalisme og kapitalisme

Originalt af Rasmus Koberg Christiansen, Line Groes, Liselotte Klint, Joachim Ohrt Fehler, Katrine Mortensen og Nikolaj Nørgaard.

Denne version er omskrevet og redigeret til webbrug af Joachim Ohrt Fehler.

Liberalisme har været en væsentlig del af grundlaget for kapitalisme i de vestlige, industrialiserede samfund. Den kan således betragtes som en slags "meta-ideologi", der indeholder en bred variation af rivaliserende ideologier.

Da liberalismen for alvor vandt politisk indpas i starten af det 19. århundrede, var den grundlæggende tanke en laissez-faire kapitalisme, der forudsætter en minimal statslig indblanding. Staten bliver minimeret til en 'nattevogter-stat', hvis eneste funktion er en beskyttelse af samfundsborgernes mest basale rettigheder (Heywood,1997,p. 45). Liberalisme stammer fra det franske ord liberté som betyder frihed. Individer skal være frie til at handle som de har lyst til, dog indenfor lovens rammer. Staten udfylder sin rolle ved at sikre, at det ene menneskes udøvelse af frihed ikke krænker et andets.

Liberalisme består af mange forskellige principper. En grundlæggende antagelse for liberalismen er individualisme, der har en forudsætning om mennesker som individer, fremfor dele af en gruppe. De enkelte individer træffer selv de beslutninger, de føler er rigtige og definerer selv den moral de handler udfra. Dette har bevirket, at nogle anklager liberalismen for havende moralsk neutralitet, da den ikke fordrer nogen form for moral. Hvis alle individer handler egoistisk og egennyttigt, vil den konkurrence de udøver med hinanden, skabe den dynamik og vækst samfundet har brug for. Individualismen har til mål at have et samfund, der skaber rum og frihed for det enkelte individ til at udfolde sig, ellers vil væksten i samfundet stagnere (Heywood, 1997, p. 42).

En af de teoretikere, der har bernærket sig indenfor den klassisk liberalistiske tankegang, er Adam Smith. Han så markedet som en mulighed for mennesker til at få dækket egne behov gennem at udfylde en egennyttig funktion. Gennem at arbejde for sine egne behov, var man altså med fil at producere goder, andre fik glæde af. Dette gav mulighed for en øget arbejdsdeling, hvilket han så som den mest effektive måde at generere en produktion, der kunne dække samfundets behov. Distinktionen mellem egne interesser og samfundets blev altså ophævet. Det som gjorde markedet så effektivt var, at det forenede egeninteresser og samfundsinteresser, samt egoisme og hensyntagen til andre uden at for eksempel staten behøvede at gribe ind. Med hensyn til de svagest stillede mente han også, at markedet ville komme dem til gode (Fink m.fl., 1993, p. 203). På dette punkt giver marxismen en kritik af kapitalismens manglende mulighed for at hjælpe de svageste.

Joseph Schumpeter, beskæftiger sig med det økonomiske skift fra små- til storkapitalisme. Generelt er han meget positiv overfor kapitalismen og bygger forklaringsmodeller op for nogle af de tendenser, andre påpeger som problematiske ved kapitalismen. Han beklager dog de politiske, sociale og psykologiske kræfter, som driver storkapitalismen mod en evt. destruktion og til socialismen som kapitalismens arvtager (Elliot, 1996, p. 33).

Schumpeter mener, at kapitalismen ikke kun giver en fantastisk vækst, men også forsyner samfundets masser med goder. Problemerne ved kapitalismen er konjunktursvingninger, arbejdsløshed, monopoler og ulighed. Disse problemer har dog grundlæggende en kort levetid, og er den pris, som samfundet er nødt til at betale for kapitalismen langtidsvirkende dynamik, vækst og udvikling. Han har grundlæggende et meget positivt syn på kapitalisme, som bidragende til civilisationen, med meget andet end økonomisk vækst. (Elliot, 1996, p.38)

Schumpeter mener, at der grundlæggende eksisterer to typer mennesker; entreprenører og de andre. Disse entreprenører, er dem der kommercielt introducerer nye ideer og anden innovation. De er i kontrast til det menneskesyn, der findes indenfor en keynisianistisk tankegang, idet de er villige til at tage store chancer, som er risikable. De er villige til at bevæge sig ind på det ukendte, i modsætning til at holde ved fasttømrede vaner. Entreprenøren vil tage store chancer i håb om ualmindelig stor profit. Han er en heroisk figur, som udviser mod og handlekraft og vilje til at skabe sit eget 'kongerige', og er drevet af erobringstrang. Han er en fighter, som vil kæmpe for kampens skyld, og ikke nødvendigvis for sagen. (Elliot, 1996, p.35)

Opsamling af liberalisme

Litteratur