Positivisme
Originalt af Line Groes, Berit Mathiesen, Joachim Ohrt Fehler og Johan Iversen.
Denne version er omskrevet og redigeret til webbrug af Joachim Ohrt Fehler.
Positivismen, også kaldt Logisk
empirisme, opstod i 1920'erne udfra et ønske om at fremme videnskabelighed
og undergrave det metafysiske aspekt i vidensproduktion (Gilje og Grimen,1997,
p.47). For positivismen er sandhed, altså gyldig viden, universiel. Universiel
skal her henvise til altid, alle steder og til alle tider.
Positivismen ligger indenfor empiricismen,
hvilket betyder at den går ud fra, at man kun kan få videnskabelig
viden om det sanselige og det der eksisterer. Dens ontologi er det, der er givet
for sanserne, og som ifølge af dette kan observeres objektivt. Den logiske
empirismes ontologi deler universet op, i det der kan sanses og eksisterer,
og det metafysiske som er oversanseligt og som er, men ikke eksisterer, som
videnskabeligt studieobjekt. Dermed forkaster positivismen det metafysiske som
vidensobjekt, da det ikke kan observeres og måles. Forudsætninger
for frembringelse af viden bliver derved, at der er en virkelighed der kan sanses,
hvilket dermed er deres epistemologi.
Metodologien, som positivismen benytter
sig af, er induktion. Induktion har observation som udgangspunkt, hvilket skal
resultere i beskrivende udsagn. Herefter skal der foretages en abstraktion,
dvs. at man fjerner det subjektive og sanselige fra det observerede. Dette gør
det objektivt, og derved muligt for andre at sanse det samme. Det sidste, der
skal til, er en generalisation, hvilket medfører at det observerede bliver
universelt. Videnskabsmanden skal redegøre for sin metode, for at en
anden person skal kunne observere det samme på et andet tidspunkt. Det
er gennem muligheden for at efterprøve en påstand at den er verificerbar
(Gilje og Grimen, 1997, p.54). Kun på denne måde frembringes gyldig
viden. Kriteriet for gyldig viden er, at der er korrespondance mellem Positivismens
epistemologiske distinktioner; tænken og væren, subjekt og objekt,
partikulært og universielt.