Rational Choice

Originalt af Rasmus Koberg Christiansen, Line Groes, Liselotte Klint, Joachim Ohrt Fehler, Katrine Mortensen og Nikolaj Nørgaard.

Denne version er omskrevet og redigeret til webbrug af Joachim Ohrt Fehler.

En grundantagelse indenfor rational choice er, at individer indgår i relationer med hinanden udfra nyttemaksimering (Hagen, 1996, p. 213). Der er altså i mennesket en immanent drift mod at optimere sin nytte, som er individets subjektive præferencer.

Udfra denne antagelse etableres fundamentet for det økonomiske efterspørgselsbegreb, der antager, at den nytte en person får fra et produkt, er lig den pris som personen er villig til at betale (Jespersen, 1998, p. 31). Det er altså muligt at få mere nytte ud af en vare, end den pris som den koster, fordi forbrugeren kan være villig til at betale mere. Derimod vil individet fravælge at købe en vare, hvis prisen overstiger den subjektive nytte. Følgende forhold bliver derved vigtige for, hvordan efterspørgelsen for en vare udvikler sig. - Indkomst: dette udgør det budget, der giver maksimumsrammerne for, hvor meget nytte der kan købes. - Produktets pris: prisen på et produkt skal ses i forhold til hvor stor en belastning prisen er for budgettet. Det er f.eks. sværere at betale 10 kr. ud af et budget på 1000 kr. end et på 16.000 kr. - Den relative pris: Denne pris er forskellen mellem varen og andre varer der kan substituere denne. Forbruget af smør kan f.eks substitueres med margarine, hvis prisen på smør er for høj i forhold til forbrugerens nytte (institut for fremtidsforskning og ELSAM, 1996, p. 30). Udfra disse forhold, vil forbrugerne være tvunget til at prioritere mellem hvilket forbrug der vil optimere den subjektive nytte, som individet kan få udfra den kapital der er til rådighed. Herved bliver forbrugerens tilvalg af en vare samtidigt et fravalg af andre, fordi det økonomiske rådighedsbeløb derved bliver formindsket.

Hvis varer er et gratis gode, hvilket betyder at det ikke koster noget for individet at forbruge dem, påpeger rational choice teorien, at individerne vil forbruge indtil de har opnået deres maksimale nytte (Jespersen, 1998, p. 31). Teoriens antagelser resulterer derved i, at der vil være incitament for free-riding. Dette betyder, at den enkelte vil handle egoistisk for at maksimere sin nytte, ved at lukrere på kollektive goder, fordi disse udgifter ikke kan mærkes på den enkeltes budget (Heather, 1997, p. 213). Teorien siger derved, at forbruget af gratis goder vil stige, fordi der ikke er en budgetramme, der afgrænser forbruget ved at tvinge den enkelte til at vælge mellem hvilke varer, der vil give mest nytte i forhold til andre varer.

Der er dog visse problemer forbundet med overgangen fra det nyttemaksimerende individ til den økonomiske rationalitet. Dette ligger i, at det er problematisk, at give et mål på nytte, gennem villighed til at betale, fordi nytte også kan ligge i ikke prissatte værdier, f.eks. nytte ved at føle sig moralsk ansvarlig, hjælpsomhed, selvopofrelse og ved at dele vilkår med andre.

Opsamling af rational choice

Kritik af rational choice

Litteratur